VORES IMPACT

klik på boksene for at læse mere

klik på boksene for at læse mere

brancheUDFORDRINGER og vores løsninger

Klik for at forstørre

Vores framework - The DEAR DENIER SUSTANABILITY FRAMEWORK®

Vi har skabt et framework for at systematisere vores arbejde og sikre konstant innovation og udvikling af vores metoder og procedurer i hele vores værdikæde, og for at være i stand til at levere produkter af absolut højeste og mest kvalitet og med lavest mulig miljømæssig påvirkning.

Vores framework tager ikke kun hensyn til miljømæssig bæredygtighed i produktets livscyklus, men også etik inden for materiale sourcing, arbejdsvilkår og social ansvarlighed. Frameworket udvikler sig løbende i takt med udviklingen og mulighederne.

VORES FOKUS-HIERARKI

Tøjindustrien er kompleks, og der er oftest ingen lette løsninger. Alle beslutninger er kompromiser mellem vigtige overvejelser. Derfor har vi skabt et hierarki til at guide vores designbeslutninger. Herunder kan du læse mere om, hvad der ligger til grund for vores beslutningshierarki. 

Klik for at folde bjælkerne ud

Design og materialer

Vi er ekstra opmærksomme på design og materialevalg. Holdbarhed, genanvendelighed og mere ansvarlige materialer er kernen i det, vi gør, og det er reflekteret i måden, vi designer og producerer vores produkter på. 

Produktionsmetoder og design
Vi er ekstra opmærksomme på designet. Produkterne, vi sælger, er under konstant udvikling for at forbedre din oplevelse med dem. Det betyder blandt andet, at vi bruger industriens fineste produktionsmetoder. Det er ofte mere omstændigt og dyrt, men det skaber bedre og mere holdbare produkter. Mange af vores strømpebukser er sømløst 3D-strikket – så du ikke bliver irriteret af klodsede sømme og kradsende kanter – med forstærket hæl og tå, som gør dem mere resistente mod slid. 

Klik for at folde bjælkerne ud

Test og feedback - hjælp os med at blive bedre

Når vi optimerer design og holdbarhed i et produkt, forlænger vi også produktets levetid. For at sikre, at vi hele tiden forbedrer os, tester vi løbende vores produkter på tekniske parametre, og søger feedback fra vores kunder.

Hvis du har feedback til vores produkter og gode ideer til, hvordan vi kan forbedre vores produkter, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt os gerne via vores chat eller skriv en mail til os på wecare@deardenier.com

certificeringer og standarder

Kort om vores certificeringer og standarder, og hvad vi tænker om dem (altså koncepterne).

ISO14001

Hovedparten af vores fabrikker har ISO14001-certificeringen, som er en international standard, der specificerer krav til et effektivt miljøledelsessystem. ISO14001 blev udviklet til at levere et ledelsessystem til at hjælpe organisationer med at reducere deres miljøpåvirkning. Standarden udgør rammerne for, at organisationer kan demonstrere deres engagement i miljøet.

ISO9001

Hovedparten af vores fabrikker har ISO 9001-certificeringen, som er den internationale standard for kvalitetsstyring. For at blive certificeret til ISO 9001-standarden skal en virksomhed følge kravene i ISO 9001-standarden. Standarden bruges af organisationer til at demonstrere deres evne til konsekvent at levere produkter og tjenester, der opfylder kunde- og lovkrav, og til at demonstrere løbende forbedringer.

ISO45001

Hovedparten af vores fabrikker har ISO 45001-certificeringen, som er en international standard, der har til formål at sikre et godt arbejdsmiljø med kontinuerligt fokus på medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Formålet med ISO 45001 arbejdsmiljøledelse er at forbedre fabrikkens præstation i forhold til arbejdsmiljø ved at skabe rammerne for ledelse og styring af de risici, der er inden for arbejdsmiljø. Dette er med til at reducere arbejdsulykker og skabe sikre og sunde arbejdspladser. 

Global Recycled Standard

Vores største producent af nylonstrømper samt alle vores genanvendte garner (polyamid, elastan, uld) er certificeret Global Recycled Standard - en holistisk certificering for produkter med indhold af genanvendte materialer samt de producenter, der fremstiller disse produkter. Den ønskede effekt af GRS er at give brands et værktøj til mere nøjagtig mærkning, at tilskynde til innovation i brugen af genvundne materialer, at skabe mere gennemsigtighed i forsyningskæden og at give bedre information til forbrugerne.

GOTS

Vi bruger økologisk bomuld certificeret af The Global Organic Textile Standard (GOTS) - den verdensomspændende førende tekstilforarbejdningsstandard for økologiske fibre, herunder økologiske og sociale kriterier, understøttet af uafhængig certificering af hele tekstilforsyningskæden. Og bomuld hentet gennem BCI fra italienske garnproducenter.

OEKO-TEX® Standard 100

Hovedparten af vores fabrikker er certificeret STANDARD 100 af OEKO-TEX® som er et af verdens mest kendte mærker for tekstiler testet for skadelige stoffer. Det står for kundernes tillid og høj produktsikkerhed.

Responsible Wool Standard

Når vi ikke bruger genanvendt uld, bruger vi primært ny uld, der er certificeret efter Responsible Wool Standard (RWS), som fremmer standarder for dyrevelfærd og arealforvaltning. Vores producenter af kashmirgarn er certificeret af Sustainable Fiber Alliance, som tilskynder til vedtagelse af ansvarlig produktionspraksis, der minimerer miljøpåvirkningen, sikrer hyrdenes levebrød og opfylder høje dyrevelfærdsstandarder. Al uld vi bruger er fuldt sporbar.

EU Ecolabel

Q-NOVA® er certificeret af EU Ecolabel - et miljømærke, der tildeles produkter og tjenester, der opfylder høje miljøstandarder gennem hele deres livscyklus: fra råvareudvinding til produktion, distribution og bortskaffelse.

CHOOOSE

Vi har indgået partnerskab med Chooose, en organisation, der gør virksomheder og enkeltpersoner kulstofbalanceret ved at investere i FN-verificerede eller Gold Standard CO2-reducerende projekter i udviklingslande - som vandkraft i Laos og vindkraft i Vietnam. Dette skaber den mest effektive bekæmpelse af klimaændringer - den hurtigste.

PETA

Som dyreelskere er vi stolte af at være certificeret af PETA som et godkendt vegansk brand. Størstedelen af vores produkter er 100% veganske. De farvestoffer, garner og andre produkter, der anvendes under fremstillingsprocessen, indeholder ingen animalske ingredienser og er ikke testet på dyr. Vi har stor respekt for dyrene, vores planet og at træffe etiske beslutninger med de produkter, vi laver og bærer.

materialevalg

Vi fokuserer på slidstyrke og holdbarhed, og det afspejles i vores materialevalg. Når produkter holder længere, reduceres deres miljømæssige påvirkning per brugsgang. Desuden sikrer vi os, at de materialer vi benytter, har den lavest mulige miljøbelastning.

Alle materialer findes I forskellige kvaliteter. Som et strømpebukse-brand er en stor del af vores produkter lavet af syntetiske materialer – men vi bruger også andre materialer. Vi går målrettet efter holdbare kvaliteter, for at sikre at slutproduktet får så lang en levetid som muligt. Vi bruger så mange genanvendte materialer som muligt, uden at forringe produktets kvalitet. Nogle genanvendte materialer kan ikke laves holdbare, uden at der iblandes jomfrumaterialer, mens andre kan. Så når du ser en blanding af genanvendte og jomfrumaterialer I vores produkter, skyldes det at vi søger at øge dets holdbarhed.

polyamid

Polyamid (nylon) er en syntetisk fiber, som er virkelig udholdende og stærk. I vores produkter bruger vi Q-nova polyamid - et Ecolabel certificeret garn, som indeholder over 50% præ-forbruger spildmateriale. Spildmaterialet kommer fra garnindustrien, og ville ellers være blevet afskaffet som eksternt affald. De genanvendte fibre er sammensmeltet med jomfru-polyamid, for at sikre kvaliteten og holdbarheden af garnet. 

elastan

Elastan et en syntetisk fiber brugt for dens elasticitet. Det er altafgørende for at gøre strømpebukser strækbare, komfortable og holde deres form. Vi bruger genanvendt Roica Eco-Smart™ til 99% af vores elastan fibre (kun en procent er jumfrumateriale). Med de teknologier der er tilgængelige I dag, er elastan svært at adskille fra andre fibre og genanvende, hvilket er en stor udfordring i industrien. 

Bomuld

Bomuld er et blødt og meget stærkt materiale, som vi bruger i nogle af vores produkter. Ikke al bomuld er ligeværdig i forhold til arbejdsvilkår og miljøbelastning. Vi bruger GOTS certificeret økologisk bomuld fra Ægypten. GOTS sikrer et højt niveau af social ansvarlighed og minimalt forbrug af kemi i dyrkningsprocessen. En stor del af vores bomuld er Mako bomuld fra de ægyptiske højdedrag, som dyrkes og organiseres på bedste vis i en lille del af deltaet omkring Nilen, og repræsenterer kun 0,5% af den totale årlige bomuldsproduktion i Ægypten. Mako bomuld plukkes udelukkende ved håndkraft, så man undgår brugen af afløvningsmidler og andre hårde kemikalier, der ofte benyttes ved anvendelse af automatiske plukke-maskiner. Mako bomuldsfibre er usædvanligt lange og har en unik og sjælden evne til at blive spundet til meget glattere, finere og stærkere typer garn end nogen anden bomuldssort i verden.

Viskose

Viskose er menneskeskabte naturlige fibre. De kommer fra cellulose I organiske materialer, som har gennemgået en syntetisk kemisk proces. For at sikre at kemien ikke lukkes ud i nature, og at råmaterialerne kommer fra ansvarlige kilder, bruger vi Lenzing fibrene Lenzing Viscose™. 

Silke

Silke er en af de mest eksklusive tekstilfibre, og en naturlig fiber som skabes af silkeorme, når de bygger deres puppe. Fiberen roses for sin styrke og unikke glans, og har andre fantastiske egenskaber som åndbarhed og blødhed. Silke har en lang tradition for kultivering og verdenshandel, men i dag produceres størstedelen I Kina og Østasien grundet modeindustriens høje forespørgsel på lave priser. Silken vi bruger, er GOTS certificeret og kultiveret i Italien, hvor de producerer silke af højeste kvalitet, baseret på gammelt håndværk. På den måde bakker vi op om genvæksten af en lille, kvalitetsorienteret del af tekstilindustrien. 

uld

Uld er en naturlig fiber – et dyrehår – fra får, geder eller andre dyr. Fiberen har mange fordelagtige egenskaber, såsom holdbarhed, åndbarhed, varmeregulering og er let at vedligeholde. I vores produkter kan du finde fåreuld – oftest fra merinofåret – og cashmere uld fra cashmeregeden, grundet deres unikke varme og blødhed. Vores uld er enten genanvendt eller jomfruelig RWS certificeret, mulesing-fri uld, og vores cashmere følger Sustainable Fibre Alliances standarder for cashmere.

KLIK, OG LÆS MERE

Lær' os bedre at kende